Virksomheden
Vores bevæggrunde
Lars’ mor boede alene i Aalborg. Hun blev fundet efter tre dage, da hun var faldet. Hendes alarm lå ubrugt på bordet, og hun kunne ikke selv bede om hjælp. Hun var en del af den voksende gruppe ældre, der bliver boende længere i eget hjem.
Rikke bor nogen gange alene, som mange andre i dag. Hun ønsker tryghed i hjemmet med indbygget automatik og mulighed for selv at vælge, hvem der skal kontaktes, hvis noget sker.
Vi ønskede et system, hvor man ikke føler sig overvåget, men i stedet passet på. En løsning, der virker af sig selv. Uden armbånd. Uden konstant registrering. Kun med reaktion, når noget afviger fra det normale.
Det blev begyndelsen på Nova Caring.
Inspiration fra havet
Nova Caring er også formet af vores fælles maritime baggrund.
Vi har begge solid erfaring fra shippingverdenen – fra A.P. Møller-Mærsk til opbygningen af rederiet Cadeler – hvor sikker drift, struktur og ansvar er grundvilkår.
I maritime miljøer arbejder man med enkle, men afgørende principper: Der skal altid være liv på broen. Derfor anvendes systemer, der registrerer aktivitet og udløser en alarm, hvis der ikke kvitteres inden for et fast interval. Ikke for at overvåge, men for at sikre, at stilhed ikke dækker over en kritisk situation.
Det princip tog vi med os.
SoftCaring™ bygger på samme tanke:
At fravær af aktivitet kan være et signal.
Ikke som kontrol.
Men som ansvar.
SoftCaring™
SoftCaring™ er et abonnementsbaseret tryghedssystem til mennesker, der bor alene.
Systemet registrerer bevægelse i hjemmet og lærer den daglige rytme at kende. Hvis der ikke registreres aktivitet i en valgt periode, sendes automatisk besked til de pårørende eller samarbejdspartnere, man selv har valgt.
SoftCaring™ er udviklet med tre principper:
• Tryghed uden overvågning
• Enkel installation og brug
• Respekt for privatliv og værdighed
Løsningen er designet til at være stille i hverdagen og tydelig, når der er brug for det.
Vores mission
Vi udvikler teknologi, der skaber tryghed på en ny måde.
Systemet reagerer kun, hvis stilheden bliver for stille.
Sådan skaber vi sikkerhed uden stigma og omsorg uden indblanding.
Vores ambition
Nova Caring udvikler en skalerbar, abonnementsbaseret platform med potentiale til bred implementering.
Vi starter i Danmark med direkte relation til brugere og pårørende og samarbejder med professionelle partnere om respons og drift.
Vores mål er at etablere en ny standard for diskret, abonnementsbaseret tryghed i private hjem. Enkel, pålidelig og respektfuld.
Marked og position
Antallet af mennesker, der bor alene, er stigende. Samtidig ønsker flere ældre at blive boende i eget hjem så længe som muligt.
Det skaber et strukturelt behov for løsninger, der kombinerer privatliv, selvstændighed og sikkerhed.
Nova Caring arbejder i dette spændingsfelt.
Vi forener teknologisk pålidelighed med menneskelig respekt, og samarbejder med professionelle partnere om respons og drift.
Ledelse
Lars Blicher
CEO & Co-founder
Lars har mere end 30 års erfaring som leder og iværksætter inden for maritime, industrielle og digitale virksomheder.
Han er uddannet skibsfører og har en Executive MBA fra CBS.
Han grundlagde Cadeler og udviklede virksomheden fra idé til international markedsleder inden for offshore vind, med fokus på skalerbarhed, robusthed og teknisk excellence.
I Nova Caring har Lars ansvar for den tekniske retning, produktarkitekturen og de strategiske partnerskaber.
Rikke V. Stoltz
COO & Co-founder
Rikke har en baggrund fra A.P. Møller-Mærsk og 18 års international erhvervserfaring. Hun har arbejdet med strategi, ledelse og innovation i både kommercielle og udviklingsorienterede virksomheder.
Sammen med Lars skabte hun Cadeler-succesen fra bunden, og bringer i dag erfaring med forretningsudvikling, partnerskaber og skalering ind i Nova Caring.
I Nova Caring har Rikke ansvar for forretningsudvikling, kommunikation, partnerskaber og den samlede brugeroplevelse.
Vi bygger det system, vi selv ønsker fandtes.
Et system, der altid er til stede, men aldrig påtrængende.
En ny måde at skabe tryghed på.